Projektforslag

Gårdhaven indrettes, så regnvandet er kilden til gårdhavens æstetik og stemning. Der anlægges derfor en lille lavbundet sø, som er forbundet med en vandkanal, der løber oven på gårdens klimakant. Klimakanten er en snoet og cirkelformet 40-60 cm høj væg, der løber hele vejen rundt i gården og danner et bassin ovenpå græsarealet, som kan tilbageholde skybrud. Der etableres også et mindre væksthus, en frugtlund og dyrkningsområde samt en traditionel legeplads og et vandlegsområde.

Genanvendelse af byggematerialer

Fremtidens Gårdhave ved Straussvej omdanner byggeaffald til en ressource. Gårdhaven bygges hovedsageligt af genanvendte byggematerialer, der normalt betragtes som affald, og gør det til en del af gårdrumsdesignet. Dermed spares ressourcer og CO2-forbrug, da der ikke bruges energi på at producere og transportere nye materialer.

Processen

Forslaget til den nye gårdhave er udviklet gennem en række beboerworkshops henover efteråret.

I de forskellige workshops har de fremmødte fra gårdlauget og interesserede beboere arbejdet videre med rådgivernes forslag og kommet med konkrete inputs til hvad der var vigtigt for netop deres gårdhave. Workshopperne haft gårdhavens 3 hovedelementer, væksthuset, klimakanten og søen som omdrejningspunkt, men det har samtidig været vigtigt at der hele tiden har været fokus på beboernes oprindelige tanker om ”den gode gårdhave”. Derfor har også været essentielt at have beboerne med i hele processen, så deres ønsker om en social, robust og unik gårdhave fastholdes.

Samarbejdsdreven innovation

I Københavns Kommune lægger vi stor vægt på at inddrage københavnerne i de projekter, vi gennemfører. Denne intention fylder også meget i udarbejdelsen af projektforslaget til Fremtidens Gårdhave ved Straussvej. Projektet gennemføres som et samarbejdsdrevent innovationsforløb, hvor beboere, rådgiverteamet samt HOFOR og kommunens fagfolk bidrager med hver sin form for viden. Beboerne kommer med deres ønsker og drømme og behov, HOFOR og kommunen med sine krav, erfaring og politiske mål, og rådgiverne sætter deres forskellige fagligheder i spil for at omsætte de forskellige input og drøftelser til det endelige projektforslag.

“Vi tror, at et tæt samarbejde mellem borgere, fagpersoner i kommunen og private virksomheder, er nøglen til de bedste løsninger, når man designer en gårdhave”
– Projektleder Lene Andersen, Københavns Gårdhaver

Første skridt på vejen, for at opnå dette var Leg og Læringsworkshoppen for beboerne i Fremtidens Gårdhave ved Straussvej. Her blev legofigurer, diverse kontorartikler og alskens kreative genstande taget i brug til at udvikle gakkede og skæve idéer til, hvordan regnvand kan indtænkes i gården, som et naturligt element på lige fod med ‘plads til grillen og gyngestativer’. Resultatet blev seks alternative måder at genanvende regnvandet til leg og rekreative områder, med fokus på det stemningsskabende ved brug af lyd og lys, forlængelse af udelivet, fleksibilitet og til at generere energi.

På baggrund af beboerworkshoppens resultater mødtes fagpersoner fra kommunen, arkitekter og ingeniører m.fl. under kreative rammer i Københavns Innovationshus. Formålet var at tænke ud af boksen og pege på nye veje til, `hvordan vi får vand nok i en god kvalitet – hele tiden’ til de blå og grønne gårdhaveløsninger, som beboerne havde peget på i Leg og Læringsworkshoppen.

Det førte til en række spændende forslag til at bruge vand aktivt i gårdhaven, som kan ligge til grund for en regnvandshåndtering i gårdhaven, der både håndterer en skybrudshændelse, renser regnvandet og sikrer vand til en række rekreative gårdelementer, hvor regnvandet er synligt, indgår eller genanvendes.

Beboernes gode gårdhave

Temaerne til den gode gårdhave er fremkommet på baggrund af fokusgruppeinterview med ca. ti beboerne og blev bekræftet af rigtig mange beboere på opstartseventen.

Opstartsevent september 2016

En smuk sensommerdag mødtes over hundrede naboer til opstartseeventen, hvor vi sammen fejrede startskuddet for Fremtidens Gårdhave ved Straussvej.
På dagen var der mulighed for at stille spørgsmål til Københavns Kommune og Innovationshuset om udviklingsforløbet.

Opstartsevent. Foto: Charlotte Brøndum

Gården i dag

I dag fremstår gårdrummet vedligeholdt, men utidssvarende og med en nedslidt asfaltbelægning langs facaderne, som beboerne ikke anvender til ophold. Der er en del store og skyggefulde træer, en legeplads og en græsplæne i midten af gården, hvor beboerne i mindre omfang har mulighed for at sætte sig, lege, grille og lign. Der er store udfordringer med vand og fugt i kældre i forbindelse med regnvejr og på grund af høj grundvandsstand.

Der er et velfungerende beboerdemokrati og en allerede etableret og stærk gårdgruppe ‘Fællestjørnen’, der består af repræsentanter fra karréens tre ejere som er EF Tjørnegården,
AB Tjørnegården og AB Tjørnen.

Gårdgruppen og en række ildsjæle har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med rådgivere og kommunen og HOFOR om udvikling af LAR- og gårdhaveløsninger. De tre beboerforeninger er gode til at kommunikere, bl.a. igennem nyhedsbreve og hjemmesider.