NærVand – gårdhave med nærværende vand

I Fremtidens Gårdhave ved Askøgade udvikles regnvandsløsninger til den åbne karré, hvor regnvand og beplantning skal skabe sammenhæng mellem gårdrum og Askøgade. Gårdhaven er udformet sådan, at der skabes pladser til oplevelser med vand og en grøn have, der kan håndtere meget store mængder nedbør. I et sammenhængende regnvandssystem forsinkes tagvandet og styres, så det kan bruges til vanding og leg og derved ledes uden om den eksisterende kloak.

 

 

Tilføj til rundtur Fjern fra rundtur
  • Sted

    Askøgade

  • Pris

    10,5 mio. kr.

  • Areal

    4.700 m2 m²

  • Rådgivere

    Kuben Management
    Niels Lützen Landskabsarkitekter
    Labland
    Envidan
    Urgent Agency

  • Bygherre

    Københavns Kommune

  • Håndteret regnvand

    Indre gårdareal: 2000 m3/år
    Askøgade + tilsvarende tagarealer: 750 m3/år

  • Finansieret af

    af Købehavns Kommune, Udlændinge- Integrations og Boligministeriet og HOFOR.

  • Tagareal

    Indre gårdareal: 1355 m2 Askøgade, tilsvarende tagarealer: 445 m2

  • Belægningsareal

    Eksisterende: 2520 m2 / Fremtidig: 2260 m2

  • Ejerforhold

    Privat gård og privat fællesvej

  • Kontakt

    Sisse Fassio Tjerrild
    Projektleder
    b81n@tmf.kk.dk
    26132231

Tekniske detaljer
Sommeren 2015
Sommeren 2015
Sommeren 2015
Kig ind i gården fra åbningen ud mod Askøgade sommeren 2015
Kig fra åbningen ud mod Askøgade sommeren 2015

Fremtidens Gårdhave ved Askøgade

Fremtidens Gårdhave ved Askøgade vil tydeliggøre regnvand som en rekreativ kvalitet og samtidig håndtere meget store regnvandshændelser – op til det man teknisk kalder en 100års hændelse. For gården svarer det til en vandmængde, som fylder omtrent det samme som fem HT-busser.

Gårdhavens hovedstruktur udgøres af den rygrad som spænder fra Askøgade, hvor gårdrummet åbner sig mod gaderummet og skaber en semi-offentlig plads til karreens beboere. Projektet skaber en attraktiv rygrad i gården, der giver beboerne rig mulighed for en plads i solen. En central del af denne levende kantzone er tre vandpladser, hvor vandet udgør et grundelement, for hverdags brug og rumoplevelse.

Et nedsænket grønt dalstrøg kaldet ’Dalen’ binder gårdrummet sammen og skaber en række rekreative rum i gård. Dalen har en lille hældning, der sikrer, at gårdrummet kan håndtere en skybrudssituation, samtidig med vand i mindre mængde kan bruges i dagligdagen. For at håndtere de mindre regnvandshændelser indarbejdes et regnvandsbed i dalen. Det skaber nye landskabelige oplevelser, hvor gården opleves mere naturlig og vild end i dag

Gårdens varierede beplantning og nærhed til Kildevældsparken understøtter generel biodiversitet i området.

Rådgiver fortæller

På en beboerarbejdsdag i efteråret 2015, præsenterede teamet et 1:1 forsøg i gården. Idéen var at vise projektets hovedidé omkring vandhåndtering og dermed engagere beboerne i processen. Forsøget inkluderede eksempler på vandopbevaring og kanaler på kanten af gården. Vi opstillede også et lille udemiljø centeret om en køkkenbænk med det formål at afprøve brugen af vejareal til rekreative formål. Til åbningen af forsøget havde gårdens beboere organiseret græskarsuppe til de mange, der nysgerrigt så forbi.

historie foto 1

Dagen blev på den måde en god anledning til at drøfte konkrete idéer og opmærksomhedspunkter i projektet, både i forhold til vand og afspærringen af vejen. Det uformelle møde blev et godt afsæt for vores oplæg om arkitektur, våndhåndtering og alternative oplevelser med vand. Samtidig fik vi en større forståelse for den daglige brug af gården.

Tilbage Tekniske detaljer

Tegninger

Plan, der viser den nye plads i Askøgade og den åbne gårdhaves indretning med vandpladser, stiforbindelser og grønne rum som, klatreskoven og dalen.

plantegning

Principsnit tværs gennem gårdhaven, der viser et bakkelandskab og svagt, hældende terræn med en central grøft.

principsnit

 

Regnvandshåndtering

Diagram som viser gården i en situation med ekstremregn, hvor regnvandet samles i et området kaldet “Dalen” og “grøften”.

100 årshændelse.indd

Gården kan håndtere kraftige skybrud op til en 100-årsregn. Dvs. at gården statistisk set kun ”flyder over” hvert 100. år. I det tilfælde styres overskudsvandet kontrolleret ud af gården, så det løber i kvarterets skybrudsveje.

 

Diagram som viser gården i en situation med hverdagsregn, hvor vandet samles ved facaden og i en række regnbede i kanten af gårdhaven.

hverdagsregn.indd

LAR-løsninger

 

LAR-systemet i gården er bygget op, så hverdagsregn og skybrud håndteres synligt og brugbart. Vandet gennemløber 3 faser, hvor det nærmest bygningen bruges i forbindelse med opholdsarealer, derefter i dyrkningsbede for til sidst at nedsive i et stort centralt regnbed. Ved at dimensionere de mindre kantløsninger til at kunne håndtere størstedelen af årsnedbøren, sikres at det centrale nedsivningsanlæg kun træder i kraft ca. 2 gange årligt. Dermed kan arealet det meste af året anvendes af beboerne til leg og ophold.

Scenarie 1_LQ

LAR-katalog med eksempler på LAR-løsninger

LAR-katalog

Styrker ved regnvandshåndteringen:

  • Da der udelukkende arbejdes med løsninger på overfladen (ingen centrale underjordiske tanke, faskiner o.l.) er der tale om et design, der let lader sig justere og anvendes i andre gårde. Dermed er projektets koncepter skalerbare. Designprincippet for gården er et fleksibelt og robust system af koblede regnvandsløsninger, som sikrer effektiv pladsudnyttelse og høj anvendelighed af arealerne i gården for beboerne
  • Designprincippet lader sig let gentage i andre gårdrum, hvor det kan tilpasses lokale ønsker og præferencer for anvendelsen af gårdarealet
  • Udvikling af vandsøjler til opsamling af regnvand, dels til ex vanding af højbede og dels til at skabe rindende vand og stemning i gården op til flere timer efter ophør af regnen.

Svagheder ved regnvandshåndteringen i gårdhaven:

  • Regnvandshåndteringen er overvejende baseret på nedsivning af regnvandet. Dermed er systemet følsomt overfor ændringer i vilkårene for nedsivning, herunder stigende grundvand
  • For at regnvandssystemet skal fungere teknisk og æstetisk kræver det en ny form for drift.

Udfordringer ved regnvandshåndteringen i gårdhaven:

  • Regnvandssystemet bliver mere komplekst ved at sammensætte små og store regnbede, overløbskanter osv., så det håndterer og fordeler vandet optimalt.
  • Regnvandsløsningerne skal leve op til skrappe kvalitetskrav til vejvandet på Askøgade.

Anbefalinger til udviklingen af en gårdhave med regnvandsløsninger:

  • Skab overblik over hvad der bringer beboerne værdi og tilpas LAR-systemet, så det så vidt muligt tilgodeser og understøtter dette.
  • Skab tidligt klarhed over jordbundsforholdene i gården. Det er en skelsættende ramme for den videre projektudvikling.
  • Definér ambitionsniveauet for tilbageholdelsen eller nedsivningen af regnvand tidligt. Start evt. med det høje mål (skybrudssikring) og udforsk hvad det giver af muligheder og begrænsninger i forhold til beboernes værdier. Det er lettere at nedjustere sit mål senere i processen end at opjustere. Find ud af hvor meget det givne serviceniveau kræver af opmagasineringsvolumen i gården. Vand kan ikke komprimeres!
  • Undersøg tidligt hvor vandet kan ledes hen når gårdens dimensionskriterium overskrides. Placering af overløb kan have væsentlig betydning for koteringen af gården.

Regnvand og hygiejne

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn
Notat fra dialog med embedslægen

Analyseværktøjer

Biodiversitetsværktøj
Scorecard biodiversitet

Analyseværktøj til klima- og skybrudsløsninger
Multikriterieanalyseskema

Inspiration til rådgivere

Dokumentation fra processen: kortlægning, beboernes ønsker, beskrivelser fra 1:1-forsøg m.m.

Fremtidens Gårdhave ved Askøgade

Proces

Inspiration til beboere og ejere

Eksempelsamling af ofte stillede spørgsmål og svar til bygningsejere
Spørgsmål-Svar ark

Opfølgende registreringer af LAR-løsninger

Når gårdhaven er anlagt, beskrives forskellige typer af regnbede og der foretages registrering af planternes dækningsgrad, tilvækst, trivsel samt en fotoregistrering ved starten af vækstsæsonen, midt i vækstsæsonen, i slutningen af vækstsæsonen, efter et år og efter tre år. Der foretages en analyse af hvert beds styrker, svagheder, udfordringer og fremadrettede anbefalinger i forvejen, som opdateres efter hver registrering.

Økonomi

Som udgangspunkt koster det ikke mere at håndtere regnvandet på overfladen end at udskifte eller udvide de eksisterende kloakrør. Københavns Kommune lægger derfor stor vægt på den store sidegevinst, der er ved at bruge regnvandet lokalt til at skabe grønne og rekreative gårdrum med i stedet for at lave underjordiske anlæg.

Når Fremtidens Gårdhaver bliver anlagt offentliggør vi de økonomiske nøgletal og priser for, hvad det koster at etablerer de enkelte regnvandshåndteringsløsninger samt en række sammenligningstal.