Gårdhaver

Københavns Kommune fornyer gamle gårdmiljøer i kvarteret og det øvrige København. Gårdene omdannes til frodige gårdhaver, der kan håndtere hverdagsregnen lokalt og forbedre hverdagslivet for beboerne.

Projekter

Download den samlede afrapportering og præsentation af resultater og erfaringer fra Fremtidens Gårdhaver.

Download (PPTX, 180.48MB)

I gårdene arbejdes der med nedsivning, tilbageholdelse og opsamling af regnvand. Det kan eksempelvis opsamles i regnbede, lavninger eller magasiner og anvendes lokalt til vanding eller leg. Samtidig indrettes gårdene, så kældre holdes tørre og vand kan løbe til gaden, hvorfra det kan ledes ud i havnen ved skybrud.

Københavns Kommune og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har tilsammen afsat 40 mio. kr. til tre demonstrationsprojekter, der blev gennemført i Klimakvarter, Sydhavn og Nordvest fra 2013-2024.

Real Dania (Sustania) kårede i 2018 Fremtidens Gårdhaver med LAR som et af Danmarks bedste klimatilpasningsprojekter. Fremtidens Gårdhaver med LAR viser, hvordan vi laver byfornyelse og rekreative friarealer i nedslidte baggårde og samtidig bidrager til Københavns Klimatilpasning.

Hør stadsarkitekt Tina Saaby fortælle om gårdhavernes værdi for København.