En skybrudsvej er en almindelig vej, der kan transportere biler, cyklister og gående, men som samtidigt kan fungere som kanal.

I klimakvarteret ledes vandet ad Tåsingegade og Kildevældsgade ned til Østerbrogade, hvor det samles i en skybrudsudledning, der leder det ud i havnen. På længere sigt vil også Nygårdsvej og Landskronagade blive indrettet som skybrudsveje.

Samtidig skal naturen bringes ind i byen. Tåsingegade skal blive til et grønt forløb, der kan rumme sociale og rekreative aktiviteter, imens Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads forvandles fra en travl færdselsåre til kvarterets grønne hjerte.

Skybrudsveje sikrer mod oversvømmelser

Skybrudsveje skal transportere regnvand fra de højtliggende områder – omkring Tåsinge Plads, Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen – sikkert gennem kvarteret og ud i havnen, så vi ikke får oversvømmelser i de lavereliggende områder omkring Komponistkvarteret og Øresundshospitalet.

Sådan fungerer skybrudsveje

Skybrudsvejene skal udformes, så vandet bliver på vejen og ikke skubbes ud mod husfacaderne og kældernedgangene. I dag fungerer vejbump og sidegadernes hævede vejmidter som barrierer, der får vandet til at stuve op og presser det ud mod facaderne, hvor det kan skabe problemer.

Ved at lave gennemgående fortove langs hele vejen skaber vi mulighed for, at vandet kan flyde uhindret ned ad skybrudsvejene til opsamling i en regnvandsledning under Østerbrogade.

Grønnere gader – uden at det koster p-pladser

Mange steder i kvarteret er fortovene over 3 meter brede og nogle steder helt op til 6 meter. Vi kan skabe yderligere kapacitet til at håndtere regnvandet ved at skære en del af fortovsarealet og omdanne det til vejbede, forhaver og andre grønne arealer. Det betyder, at der er plads nok til at skabe sammenhængende grønne strækninger, uden at det behøver at koste en eneste p-plads. I stedet vil vi indrette vejene, så vi skaber nyt rum for grønne indslag.

Faktisk kan vi på den måde både opnå bedre parkeringsforhold og samtidig skabe nye og bedre rammer for beboernes hverdagsliv. På udvalgte strækninger kan vi øge antallet af parkeringspladser, hvilket giver os mulighed for at lave større grønne områder andre steder i kvarteret.

Hvor langt er vi nået?

Tåsingegade er længst i planlægningen. Her er visionen at skabe et sammenhængende grønt strøg, der går hele vejen fra Skt. Kjelds Plads til Østerbrogade. Den konkrete udformning af de grønne elementer sker i tæt dialog med de enkelte grundejere.

I Klimakvarter er der udført en lang række analyser, der på forskellig vis er med til at kortlægge muligheder og begrænsninger i arbejdet med at gøre Klimakvarter til et udstillingsvindue for, hvordan vi sikrer et kvarter mod fremtidens klimaforandringer.

Det private initiativ

HOFOR og Københavns Kommune er i fuld gang med at klimasikre byen, men der er også brug for private arealer til at løse de klimaudfordringer, vi sammen står overfor.

På et politisk initiativ fra Københavns Kommune er der etableret en arbejdsgruppe, kaldet “Private Partnerskaber”. Under navnet “Skab Plads til Regnvand” er formålet at informere og vejlede om de muligheder, som private har i forhold til at etablere klimatilpasningsprojekter på private fællesveje.

Læs mere om mulighederne og ansøgningsproceduren på HOFOR´s hjemmeside.