Et skybrudssikret aktivitets- og bevægelsesstrøg

Tåsingegade skal gøres grønnere, bindes bedre sammen med Tåsinge Plads og resten af kvarteret og skybrudssikres. Visionen er, at man sideløbende med omlægningen til skybrudsvej kan forbedre de rekreative muligheder i gaderummet, så der skabes synergi mellem klimatilpasning og livskvalitet for byens borgere.

Tilføj til rundtur Fjern fra rundtur
  • Sted

    Tåsingegade

  • Areal

    Ca 1300 m2 nyt grønt på Tåsingegade Gadens samlede areal er ca. 10.000 m²

  • Håndteret regnvand

    Ikke fastlagt endnu

Visualisering fra Tredje Naturs skitseforslag.
Tåsingegade sommeren 2015
Tåsingegade sommeren 2015
Tåsingegade sommeren 2015

Med en stærk lokal indsats vil Tåsingegade i de kommende år gennemgå en forvandling fra det grålige byrum, den er i dag, til at være grøn, frodig og klimatilpasset. Der er masser af plads på Tåsingegade, og grønne oaser samt en opkvikning af byrummet vil få gaden til at fremstå mere sammenhængende. Samtidig er Tåsingegade udpeget som skybrudsvej, da den, qua sin hældning mod Østerbrogade, vil kunne transportere store mængder regn. Gaden skal både kunne håndtere vand lokalt og videretransportere overløbsvand.

Skitseringer fra Tredje Natur skal danne udgangspunktet for Tåsingegades fremtid, men processen indeholder mere end blot et anlægsprojekt. Fordi Tåsingegade er en privat fællesvej, skal processen forankres 100 procent fra første færd, da det er gadens ejendomme, der råder over vejarealerne. Foreningen Grøn Tåsingegade, der består af repræsentanter fra de fleste af gadens ejendomme, er blevet stiftet og kommer til at være den aktive lokale part i projektet. Grøn Tåsingegade vil komme til at arbejde tæt sammen med Klimakvarter for at sikre, at projektet kommer til at leve op til det lokale ambitionsniveau.

Kommunen fortæller

“Tåsingegades beboere har vist et imponerende engagement og har på det kun tredje møde stiftet foreningen Grøn Tåsingegade og har dermed taget faklen og leder nu processen videre i samarbejde med områdefornyelsen. Lokale ildsjæle som dem, der står bag foreningen, er et nøgleelement i den fremadrettede proces, da projektet ikke vil blive til noget uden deres billigelse.”

Proces

Fase 1 2013/14 – Indledende borgerinddragelse
Fase 2 F2015 – Stiftelse af forening, der skal bære og forankre projektet lokalt v/ Ildsjæle. Projektøkonomi.
Fase 3 E2015 – Events, generel beboerinddragelse. Juridisk bindende laug + ansøgning om medfinansiering
Fase 4 F2016 – Detaljeret udformning af overflade + projektering
Fase 5 E2016/F17 – Udførsel

Læring

Da store dele af skybrudsplanen for København findes på private fællesveje og en del af disse i byens brokvarterer, har projektet på Tåsingegade et stort læringspotentiale. Det gælder både i forhold til vigtigheden af, at beboerne tager ejerskab til projektet, så den lokale forankring sikres i forhold til at finde en juridisk løsning, som beboerne kan stå inde for og være tilfredse med, og i forhold til, hvad skybrudsveje som koncept er i stand til.

Derudover understreger projektet, at man med fordel kan se beboerinddragelsesprocessen som et element i klimatilpasningsplanen, der er lige så vigtig som det tekniske. Udover at skybrud påfører skader på byens ejendomme, er det en plan, hvis tekniske aspekter kan være svære at relatere til for de almindelige københavnere, da de fleste har et fjernt forhold til infrastrukturen.