-
Sted
Askøgade
-
Status
Færdigt
-
Pris
100.000 kr.
-
Areal
ca. 200 m²
-
Bygherre
Fonden Østergården
Fællesskab i det grønne
I dag indbyder den grønne oase kvarterets beboere og gæster til at stoppe op og mødes på Askøgade. Træstubbe og bænke gør det muligt at sætte sig for at sludre med naboen eller studere afgrøderne i de nye plantekasser. Det nye byrum giver åbenhed til kvarteret og et liv i gaden, som beboerne sætter stor pris på. Oasen er en grøn gevinst men også en social gevinst for kvarteret, fordi projektet har skabt fællesskab.
Hjemmedyrkede grøntsager
Beboerne samlede plantekasserne fra LAND i en fælles arbejdsweekend. Nu dyrker de både blomster og grøntsager i dem. Ud over spiselige afgrøder giver plantekasserne kvarterets børn mulighed for at lære om forskellige plantetyper. Det nye uderum blev ligeleds møbleret med borde-bænkesæt.
Omkring den grønne oase har fortovene fået en fantasifuld opgradering. I samarbejde med den lokale tegnestue Arabesk, som ligger på Tåsingegade 22, er fortovsfliserne blevet dekoreret med farvede former og figurer, som inspirerer til leg og bevægelse.
Første skridt på vejen
Projektet på Askøgade er startskuddet til en større klimatilpasning og LAR-renoveringen af Østergårdens grønne arealer. Den store renovering foregår over de næste par år. Derfor er Askøgades nuværende grønne oase midlertidig. Alle møbler og plantekasser flyttes derfor under omlægningen af arealerne.
Tilbage Tekniske detaljer